Hvem kan bruge Asgaards tilbud

Hvis du har en diagnose indenfor autismeområdet, kan du henvende dig til Asgaard og høre om mulighederne for at få støtte og vejledning. Vi arbejder først og fremmest med mennesker med Aspergers syndrom, men også med andre unge og voksne, der har gavn af at være et sted med meget struktur og forudsigelighed.
 

Hvad arbejder vi med på Asgaard?

  • Botræning (gøre rent, købe ind, madlavning,  økonomi og opbygning af en god hverdag)
  • Social træning (deltage i Asgaards klub og opbygge venskaber)
  • Personlig udvikling (sammen med dig opstiller vi nogle mål for dine drømme og ønsker for fremtiden)
  • Job/uddannelse (vi hjælper dig med at informere din arbejdsgiver eller lærer om dine udfordringer og vejleder dig i at planlægge og tilrettelægge arbejdsdagen, transport mm.)
  • Afklaring af arbejde, uddannelse eller pension
  • Fremtidig bolig


Hvad er Asgaards tilbud?

Nr. 1. Her bor du sammen med 6 andre unge og voksne. Der er personale hele døgnet, alle dage året rundt. Når du flytter ind på Asgaard, skal du være mellem 15 og 30 år. Du har dit eget værelse og skal selv medbringe møbler, fjernsyn, computer og andre personlige ting. Vi har trådløst internet. Du skal være indstillet på at samarbejde med os om dine udfordringer - også det som er rigtig svært.

Nr. 17 er Asgaards botilbud for tre unge, som ikke har behov for personale hele døgnet. Det er en betingelse for at kunne flytte ind, at du er i beskæftigelse eller uddannelse. Du skal være over 18 år. Du har dit eget værelse og måske skal du dele badeværelse med en anden beboer. Du skal selv have møbler osv. med. Vi har trådløst internet. Ligesom i Nr. 1 skal du være indstillet på at samarbejde med os om dine udfordringer - også det som er rigtig svært.

Ekstern afdeling. Hvis du bor i din egen lejlighed, bor hos forældre, bor hos en plejefamilie eller på en institution, og du har brug for støtte og vejledning i forhold til de udfordringer, du møder i din hverdag, så kan Asgaard hjælpe dig dér, hvor du bor.

Asgaard PIT (Personlig Individuel Træning) er Asgaards afdeling for dagsbeskæftigelse.Måske er det for svært for dig at komme ud af huset eller du ikke er helt klar til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse endnu? Dagsbeskæftigelsen indeholder længerevarende, planlagte forløb - hvor det er konkrete emner, man fordyber sig i. Der vil være fokus på beskæftigelsesmål, faglige/personlige/sociale kompetencer, så du på sigt kan beskæftige dig med det der giver mest mening for dig.

Specialpædagogisk støtte (SPS) er for uddannelsessøgende unge og voksne med autisme spektrum forstyrrelser, ADHD, og lignende udviklings- eller indlæringsvanskeligheder, som har brug for støtte til at gennemføre en uddannelse.  Vi kan støtte dig i at være studieaktiv og i samarbejde med dig, skabe struktur og forudsigelighed i din hverdag. Vi støtter dig også til at indgå i de sociale fælleskaber, som nogle gange kan være en udfordring.

Klub Valhalla er et tilbud til dig hver onsdag fra klokken 18 til 20. Asgaard afholder filmaftener, computerspil/playstation/wii, sportsaktiviteter og kreative aktiviteter som at male billeder, sy tasker og lave nøgleringe. Vi tager også ud af klubben - bowling, biografture, paint ball, tager til stranden og orienteringsløb. Klubben er et sted, hvor man kan være sig selv og få nye venner. Du skal være over 15 år for at komme i klubben.

Hvordan kommer du på Asgaard?

Uanset hvilke af Asgaards tilbud, du kunne have lyst til at benytte, skal du visiteres til Asgaard af kommunen. Du er selvfølgelig velkommen til at komme på besøg og se, om du kan lide stedet. Herefter skal du tale med din sagsbehandler, som kan kontakte os.
 

Hvordan arbejder vi på Asgaard?

Når du bor hos os eller er tilknyttet den eksterne afdeling, tager vores arbejde udgangspunkt i din handleplan fra kommunen. Med udgangspunkt i handleplanen taler vi med dig om dine drømme og tanker om fremtiden, og sammen opstiller vi mål, som vi skal støtte dig i. Målene ligger indenfor områderne botræning – social træning – personlig udvikling – job/ uddannelse. Det er vigtigt, at du selv har mod på at arbejde med de udfordringer du har - også de ting, som kan være svære.

info

Louise fortæller, hvad hun trænede, da hun boede på Asgaard.

I starten kunne jeg ikke se, at jeg havde noget til fælles med de andre beboere på Asgaard, fortæller Louise.

Louise fortæller, at den struktur, hun lærte på Asgaard, tog hun med sig, da hun flyttede i egen lejlighed.

  

 

Sagt om Asgaard

 Kommunen er tilfreds med Asgaards indsats. Der ydes en fagligt kompetent støtte.
Samarbejdspartner
 
   

 

Kontaktoplysninger

 

Sociale links

  


Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside bruger cookies - blandt andet til statistik.

Du kan altid slette cookies ved at gå ind i din browsers indstillinger

Accepter ikke cookies Accepter cookies