Familievejledning

Familievejledning

Autismecenter Asgaards Familievejledning holder til huse i vores Odense-afdeling, Pakhusgården 10, 5000 Odense C.

Familievejledningen yder støtte til familier med børn og unge med autisme og ofte også komorbide udfordringer som for eksempel ADHD, angst, depression og kravundgående adfærd (PDA). Støtten tager udgangspunkt i den enkelte families behov og kan finde sted både i familieafdelingens lokaler i Odense og familiens eget hjem.

Mange af de børn og unge vi møder er ny diagnosticerede, og hele familien skal lære at navigere i en ny virkelighed. Ofte møder vi børn og unge med ufrivilligt skolefravær, som er isolerede i hjemmet, og forældre, der følger stor magtesløshed.

Vi laver en grundig afdækning af både de ressourcer og udfordringer, der er i familien. Vi tager udgangspunkt i bl.a. funktionsniveau, kravkapacitet, behov for struktur og forudsigelighed og mestringsstrategier og motivation.

Støtten kan ske gennem samtaler med barnet/den unge, gennem forældrene eller i en kombination. Forældrene kan modtage særskilt vejledning om det at have et barn med autisme, ligesom både barnet/den uge og familien kan klædes på til at forstå barnet/den unges behov og adfærd og vi hjælper til at håndtere autismen i hverdagen.

Vi deltager i opfølgnings-, netværksmøder og andre relevante møder omkring barnet/den unge, og drøfter indholdet af mødet med forældre både inden og efter mødet. Vi deltager også gerne i udredningsforløb eller VISO-forløb, hvis der er behov for det.

Familievejledningen bevilges af kommunen i henhold til Barnets lov § 32.

63 40 70 71
asgaard@asgaard-fyn.dk
Nøddelunden 1 5580 Nr. Åby