Specialiseret online studiestøtte

Specialiseret online studiestøtte

Specialiseret støtte til unge, der har brug for mere end det, uddannelsesstedet kan tilbyde, eller brug for at blive klar til uddannelse.

Mange unge ønsker at lykkes med deres uddannelse, men de kæmper med at få hverdagen, energien og kravene til at hænge sammen.

For nogle unge bliver skoledagen uoverskuelig. Opgaver vokser sig store, motivationen forsvinder, sociale relationer bliver krævende, og følelsen af hele tiden at være bagud fylder mere og mere.

Hos Autismecenter Asgaard tilbyder vi specialiseret online studiestøtte til unge, som har brug for ekstra hjælp, struktur og forståelse i deres uddannelsesliv eller vejen mod uddannelse.

Vi møder den enkelte unge med nysgerrighed, faglighed og respekt – og tager udgangspunkt i den unges egne forudsætninger, behov og tempo.

Hvem hjælper vi?

Vi arbejder med unge i overgangen til uddannelse, på ungdomsuddannelse og i det videregående uddannelsessystem, hvor der kan være behov for individuel støtte til både faglige, personlige og sociale udfordringer.

Det kan eksempelvis være unge med:

  • ADHD / ADD
  • Autisme
  • Angst eller stressbelastning
  • Psykisk sårbarhed
  • Sociale udfordringer
  • Overbelastning og manglende struktur

Fælles for mange af de unge er, at de ofte ikke profiterer tilstrækkeligt af de eksisterende tilbud eller har behov for en mere specialiseret individuel støtte.

Hvad er online mentorstøtte?

Online mentorstøtte er et specialiseret, fleksibelt og individuelt tilpasset støtteforløb, hvor den unge tilknyttes en fast mentor.

Samtalerne foregår online, eksempelvis over teams og tilpasses den enkelte unges behov, hverdag og energiniveau. For nogle unge skaber det større tryghed at være i egne rammer, og onlineformatet giver samtidig mulighed for en mere fleksibel og tilgængelig støtte i hverdagen.

Vi arbejder ikke med behandling eller terapi – men med støtte til struktur, mestring og udvikling i relation til uddannelse og hverdagsliv.

Der vil, som udgangspunkt, være mulighed for en fysisk opstartssamtale.

Sådan arbejder vi

Hos Autismecenter Asgaard tror vi ikke på standardløsninger.

Vi arbejder relations orienteret og med udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer, behov og livssituation. Det gør vi fordi, psykisk sårbarhed og diagnoser kommer til udtryk forskelligt fra ung til ung.

Vi hjælper blandt andet med:

  • Struktur og planlægning
  • Motivation og opstartsvanskeligheder
  • Stress- og energiforvaltning
  • Sociale udfordringer i skole- og hverdagsliv
  • Overblik over opgaver og krav
  • Psykoedukation og forståelse af egne udfordringer
  • Balance mellem skole og fritid

Vi er ikke lektiehjælp. Vi støtter den enkelte unge til at skabe rammer og strategier, som gør det lettere at fungere og fastholde sig i uddannelse.

Hvorfor vælge Asgaard?

Asgaard bygger på mange års erfaring med specialpædagogisk støtte og støtte til unge med diagnoser og komplekse udfordringer.

Vi ved, at mange unge ikke mangler vilje men de rette rammer, strategier og relationer.

Vores tilgang er:

  • Individuelt tilpasset
  • Fleksibel og praksisnær
  • Relations orienteret
  • Fagligt funderet
  • Tilgængelig og forstående

Vi møder den unge dér, hvor den unge er – og arbejder sammen om at finde løsninger, der giver mening i den enkeltes hverdag.

Fleksible forløb tilpasset den enkelte unge

Vi tilbyder forskellige former for mentorforløb afhængigt af behov, intensitet og ønsket støtteomfang.

Det kan eksempelvis være:

  • Faste ugentlige samtaler
  • Fleksible støtteforløb
  • Kortere intensive perioder ved øget behov

Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte unges situation, vi og tilbyder en indledende dialog om behov og muligheder.

Pris pr. samtale på 45 minutter: 395 kr.

Praktisk information

Mentorstøtten foregår online med mulighed for fleksibel kontakt og støtte ved behov.

Der tilknyttes som udgangspunkt en fast mentor for at skabe kontinuitet, tryghed og en stabil relation gennem forløbet.

Forløbene kan tilpasses individuelt i forhold til:

  • Hyppighed
  • Tidspunkt
  • Fokusområder
  • Støttebehov

Kontakt os og book en uforpligtende samtale

63 40 70 71
asgaard@asgaard-fyn.dk
Nøddelunden 1 5580 Nr. Åby